Døgntelefon 98 29 23 22
De første skridt, når et dødsfald sker
Efter et dødsfald er det første, der skal ske, at en læge kontaktes. Sker dødsfaldet i hjemmet, kontakter I egen læge eller vagtlægen. Sker det på plejehjem eller hospital, står personalet for kontakten til lægen, som herefter udfærdiger dødsattesten.
Er der tvivl om omstændighederne ved dødsfaldet – hvordan eller hvorfor – underrettes politiet, før lægen kan udfærdige dødsattesten.
Umiddelbart efter dødsfaldet kan I kontakte bedemanden. Vi er her hele døgnet og hjælper jer trygt videre – i det tempo, der føles rigtigt.
Vi er med jer hele vejen
Når I har mistet en, I holder af, står I ofte med mange praktiske og personlige beslutninger. Vi skaber overblik og tager os af det praktiske, så I får ro til at tage afsked.
Vi hjælper med hele forløbet: kontakt til kirke, præst, kapel og kirkegård, de nødvendige dokumenter, anmeldelse af dødsfaldet og valg af kiste, urne, blomster, dødsannonce og gravsten.
Samtalen kan foregå hjemme hos jer eller efter aftale på vores adresse. Ring for en uforpligtende samtale – vi svarer altid. Ring 98 29 23 22
